Hvordan bruges “Hele Prisen”?
"Hele Prisen" giver et klart svar med det samme
"Hele Prisen" er udviklet til forbrugere af LABEL 2020 project. "Hele Prisen" understøtter forbrugeren ved køb og sammenligning af produkter - og er gratis at bruge, uafhængig og uden kommercielle interesser:
- Køleskabe og frysere
- Vinkøleskabe
- Vaskemaskiner
- Vaske-/tørremaskiner
- Opvaskemaskiner
- TV og elektroniske skærme
Der er behov for et nyt produkt …
Er du på udkig efter et køleskab, en vaskemaskine el. lign, som passer bedst til dine behov? Måske er du usikker på, hvilke af produkterne der reelt er effektive, når produkter med det nye energimærke typisk har energiklasse C eller dårligere?
"Hele Prisen" guider dig i udvælgelse af produkter og købsbeslutningen – via din smartphone, tablet eller computer.
Vigtige produktdata i tillæg til energimærket giver en oplyst købsbeslutning
"Hele Prisen" giver dig information om data på energimærket. Disse data gør det lettere at sammenligne produktmodeller og gør det muligt at vurdere driftsomkostninger og de forventede totale omkostninger i produktets levetid.
Mere herom i det følgende…
Det er så nemt: Scan QR-koden på energimærket
- Scan QR koden på energimærket med din smartphone for at modtage produktdata fra energimærket og et udsnit af data fra EU Produktinformationsblad fra databasen.
Gå til QR-scanning [ HER ]. - Hvis scanning af QR-koden ikke er mulig, eller hvis du anvender værktøjet derhjemme på din computer, kan du i stedet indtaste varemærket og modelnavnet. Indsæt model [ HER ].
- Du kan gentage denne proces for alle de modeller, du har interesse i.
Værktøjet "Hele Prisen" bruger data fra den officielle EU-database. Dine produkter gemmes udelukkende lokalt på din enhed. Og selvfølgelig er registrering eller angivelse af personlige data ikke nødvendigt.
Se produktdata og driftsomkostninger – vurder straks levetidsomkostninger ved at indtaste produktets pris.
- Du vil straks blive præsenteret for vigtige funktioner ved produktet - klik [ HER ] for at komme videre til “Mine produkter” - og klassificering af produkternes effektivitet sammenlignet med udbuddet på markedet. Du får her svar på, hvor økonomisk produktet reelt er.
- De estimerede levetidsomkostninger oplyses også. Du kan tilpasse de foreslåede værdier for anvendelseshyppighed og levetid ud fra dine egne forventninger. Hvis du også indtaster produktets pris, får du et estimat på produktets totale driftsomkostninger i levetiden. Herefter kan du se hvilket produkt, der samlet set vil være det mest fordelagtige for dig.
Sammenlign produkter – din personlige overvågningsliste og oversigt over sammenligninger
- Du kan sammenligne flere produkter med hinanden – i hver enkelt produktkategori. Du kan omorganisere, slette og tilføje flere produkter senere.
- Modellerne under "Mine Produkter" forbliver gemte, selvom du lukker appen eller slukker for din computer.
Vejledning om mærkerne – de vigtigste informationer på de nye energimærker
- Desuden får du information om de forskellige nye mærker sammen med en forklaring af symbolerne. Se vejledningen [ HER ].
- Under "Beregn omkostninger" kan du finde information om, hvilke data der anvendes til beregning af levetidsomkostningerne – og hvad du selv kan tilpasse.
Gå til siden “Beregn omkostninger” [ HER ].
Med værktøjet "Hele Prisen" kan du få et komplet overblik, inden du køber et produkt.